Linkbuilding

Google har arbejdet på at minimere værdien af links, men det er uden tvivl det stærkeste individuelle signal der findes, hvis man linker fra sit eget website til et andet. Det er ikke bare en ‘mention’, men en anbefaling – og en direkte mulighed for at en besøgende kan forlade ens eget site. Derfor er links i høj kurs!

Men der er forskel på links. Et links fra dr.dk, som har høj autoritet, er af større værdi end et link fra et lille nyt website.

Jeg arbejdede i 2014 med et website som havde en domæne autoritet på 59 (målt på ahrefs.com) – og deres konkurrent havde en domæne autoritet på 65.
Konkurrenten havde generelt bedre rankkings og lidt lettere ved at få nye søgeord til at ranke.

Gennem kontinuerligt arbejde med linkbuilding – og specielt med links fra relevante websites lykkedes det at “lukke hullet” og dermed også avancere på en masse af vores rankings.

Hvad er et relevant link?

Har du et cykel-site og får links fra en tandlæge, så er linket stadig af betydning – men der er ingen branche/niche-relevans, som har kæmpe betydning for linkets værdi. Hvis en autoritet som fx dr.dk linker til en cykelhandler så har linket værdi uanset. Men for cykelhandleren er der stor forskel på at få et link (en anbefaling) fra en i samme branche end at få et link (en anbefaling) fra en skomager.
Det er komplet umuligt at regne forskellen ud på at få et link til en cykelshop fra en tandlæge med domæne autoritet 60 kontra en cykelhandler med domæne autoritet 40. Men jeg ville nok vælge det sidste!

Hvordan bygger man links?

Der findes utallige måder at erhverve links på. Google har skrevet nogle anbefalinger om links – og andre luskede metoder til at manipulere google: https://support.google.com/webmasters/answer/66356?hl=da

Jeg vil gennemgå to metoder som er mindre kendte:

Det lidt frække link

En mindre kendt men meget effektiv metode, er at stjæle links fra konkurrenterne. Crawl dine konkurrenters sider med Screaming Frog SEO Crawler. Støder du på et eksternt link som svarer med “DNS LOOKUP FAILED”, så har du højst sandsynligt en god mulighed for at få et link (en anbefaling) fra din konkurrent.

Først bør du tjekke om konkurrenten blot har skrevet domænet forkert. Det er næsten urimeligt og lidt dårlig stil at købe domænet hvis din konkurrent har skrevet www.cykelhadnler.dk i stedet for www.cykelhandler.dk – men det er selvfølgelig op til dig og din moral om du vil fortsætte … Jeg ville nok kontakte konkurrenten og gøre ham opmærksom på fejlen: Det viser god stil og kan senere komme dig til gode, når din konkurrent skal træffe valg.

Tjek om det domæne som din konkurrent linker til er tilgængeligt på fx one.com. Hvis det er ledigt, så køb det. Besøg der efter WayBackMachine på http://web.archive.org/
Her finder du sidste online version af sitet, downloader html-koden og genetablerer forsiden af sitet.

Lad alle links – pånær et link på sitet – pege på sig selv. Det ene link peger du ind på den mest relevante side på dit eget site. Og nu har du fået et indirekte link fra en konkurrent. Det betyder at du nu får en lille smule af konkurrentens “google juice” og har tappet dig ind i hans forretning. Hver gang han får et indgående link, vil du få en lille bitte smule af dens værdi.

De mest almindelige link

Det mest almindelige link er dem som findes i fora. Kommentarer hvor brugerne har et link i sin signatur – eller i selve svaret, hvor man henviser til et site. Det er en meget simpel måde at få links på. Find fora hvor folk interesserer sig for din vare/varer eller branche – og vær aktiv i foraet. Smid et link når det er relevant. Hvis du blot smider et link uden noget kontekst, så går der nok ikke længe før du bliver smidt ud.

En anden god måde at få links på, er ved at spørge folk som “skylder” dig. Har du foræret et produkt væk til en for at få omtale, kan du let sende vedkommende en venlig mail og efterspørge noget omtale. Gør det evt let for personen ved selv at formulere teksten og linket som kode. Så kan personen modificere hvis han/hun ønsker det. Men gør det let for personen at lægge online.

Fortjente links

Den bedste måde at få links på, er selvfølgelig ved at gøre sig fortjent til dem. Sørg for at du har det allerbedste produkt, det allerbedste indhold eller den mest interessante, sjove, spændende, flotte osv. måde at præsentere dit produkt på.

I denne kategori finder du også links som opnåes ved at have en efterspurgt funktion. Sælger du fx tøj kan du lave en størrelses- eller styleguide som er efterspurgt. Folk er vilde med funktioner som løser et konkret problem – eller som tilbyder en sjov og skæv feature. Lav en brainstorm …

De mest anvendte metoder til linkbuilding

  • Blogindlæg
  • Link bytte (vær varsom)
  • Produkt tests
  • Annoncering
  • Købt indhold / links
  • Domæne opkøb
  • Donationer / tilmeldinger til sites
  • Events og sponsorater

Der findes tonsvis af ressourcer på webben om linkbuilding. Her er fx et site som har samlet en masse artikler som emnet: https://kaiserthesage.com/creative-link-building-resources/ og gør sig dermed fortjent til et link fra mig 🙂


Har du brug for hjælp til linkbuilding?

Udfyld formularen nedenfor, så tager jeg kontakt til dig - og hjælper dig med netop dit behov.

Kontakt

Kontakt

Fornavn
Efternavn