For at lykkes med søgemaskineoptimering af dit site, er det vigtigt med en SEO-strategi.
Jeg arbejder altid med ”one page, one keyword”-strategien. Det betyder at for hvert generisk søgeord du vil opnå synlighed på, skal du have en side som er optimeret mod det specifikke generiske ord. Strategien har den simple funktion at den gør det let for søgemaskinerne at identificere hvilken side der handler om hvad – og man undgår at have to sider som er optimeret mod samme ord, og som ligger og slås om den samme placering. For hvis et en virksomhed har 3 sider om det samme produkt, hvilken side skal google så prioritere at vise i søgeresultaterne?
Når jeg skal hjælpe en kunde med at få trafik fra søgeord, er noget af det første jeg gør, at identificere ordene og indsætte dem i et regneark:
Der kan være behov for mange flere værdier end lige søgeordet, søgevolumen og url’en – men det er de mest basale og nødvendige.
Hvis virksomheden har forskellige kategorier af damesko, som fx damesneakers, højhælede sko, løbesko osv. – så sørger jeg altid for at linket forekomster af ordet damesko til den overordnede side om damesko. Udover at det tydeliggør hvilke ord der hører til hvilken side for søgemaskinerne, så vil det i mange tilfælde også hjælpe kundens navigation på siden.
Står ordet damesko mange gange på en side som handler om fx højhælede sko så linker jeg kun første og sidste forekomst af ordet, så siden ikke bliver et virvar af links og helt uoverskuelig for læseren - men også så siden ikke har for mange interne links.
Mangler du eller dit firma en SEO-strategi?
Udfyld formularen nedenfor, så tager jeg kontakt til dig - og hjælper dig med netop dit behov.