WordPress & SEO

Det er ingen hemmelighed at min karriere som selvstændig startede med at bygge hjemmesider for mindre virksomheder. Oftest i WordPress, fordi det var let. Mange hjemmesider senere er jeg stadig tro mod WordPress – men langt mere af mine selvstændige opgaver går på at optimere eksisterende hjemmesider end på at bygge dem. Mange opgaver er dog også rent SEO eller ren teknik.

Faktisk var en af de allerførste ting jeg rigtigt lykkedes med som selvstændig, at finde hjemmesider som var lavet i WordPress og som indeholdt nogle af de store (SEO) fejl jeg selv havde gjort i den indledende fase. Processen at jeg søgte på fx en by eller en industri og en af de af struktur-url’er som WordPress skaber som standard a la: /uncategorized, /author, /wp-admin, /config osv,.

Det gav mig en liste med hjemmesider som jeg kunen dykke ned i og finde fejl og optimeringsmuligheder på. Jeg har vel igennem årene sendt +200 emails til virksomheder, hvor jeg har forklaret dem om fejlene og ulemperne ved at have en tilgængelig config-fil, en aktivt blog- og kommentar-funktion på en regulær hjemmeside, author-sider slået til med angivelse af brugernavn.

Sikkerhed på WordPress

Faktisk landede jeg en større kunde på bagrund af netop det med brugernavn. Til samtalen med kunden redegjorde jeg for hvor let det ville være at at hacke sig ind i deres system, når man har et fuldt brugernavn. Deres system var baseret på 10 brugere, som hver i sær havde deres fulde navn som som brugernavn. Ved en hurtig gennemgang af deres system fandt jeg deres navn/billeder – og kunne dermed let slå dem op på fx Facebook og i løbet af 15 minutter havde jeg navet på deres ægtefælle, deres fødselsdato, navnet på deres kæledyr og en vis viden om deres hobby, fritid og gøremål.

Med et offentligt tilgængeligt brugernavn på en firmas hjemmeside, har man altså givet ondsindede folk en helt masse information som kan bruges til at skaffe sig adgang til en hjemmeside og dens mail. Det gør nok ikke så meget hvis der er tale om fx et dækcenter, men det er anderledes foruroligende hvis der er tale om fx en advokat eller en virksomhed der ligger inde med private og følsomme oplysninger.

Jeg har altid brugt denne forklaring til virksomhedsejere med dårlig sikkerhed på deres hjemmeside: Der er forskel på at tabe en nøgle og at tabe en nøgle med et gadenavn på. Hvis man giver gadenavnet/brugernavnet væk, så har man pludselig gjort det væsentlig lettere at finde den dør som nøglen passer til.

Opdateringer til WordPress

En anden og velfungerende tilgang har været at tjekke listen af hjemmesider med ikke-opdaterede temaer og plugins som fx stod på iThemes liste over usikre elementer.

Struktur / SEO med WordPress

WordPress er jo egentlig lavet som et blog-CMS, men bruges flittigt til hjemmesider. Det skaber i mange tilfælde nogle unødvendige sider med kategori-opdelt indhold, tags-baserede sider og utilsigtede forfatter-sider som ikke tjener noget formål. I værste tilfælde kan det skabe duplikeret indhold eller gøre at en potentiel kunde som søger på Google havner på en forkert side på dit website. Det er en af ulemperne ved det ellers smarte blog-system i WordPress med kategori-, arkiv- og forfatter-sider.

Hastighed på WordPress

WordPress er ret simpelt – men kan let gøres kompliceret, hvis man ikke ved hvad man gør. Jeg har fx for nyligt stødt på en hjemmeside med hele 3 Cookie & Privatlivsløsninger. Det betød at besøgende 3 gange skulle acceptere cookies ved at trykke på knapper. Det var selvfølgelig en fejl, fordi hjemmesidens ejer blot havde test 3 løsninger og glemt at fjerne dem.

Det samme sker tit med plugins, som fx til slideshows. Man tester et par stykker til man finder det som kan præcis det man leder efter, men glemmer at deaktivere og afinstallere dem man ikke bruger …

Af samme grund er WordPress et af de CMS-systemer man hurtigst kan optimere på hastighed. Der er oftest kæmpe forbedringer af hente ved at gennemgå installationen:

  • Vælg det rigtige tema
  • Fjern ikke brugte plugins og temaer
  • Optimer billeder
  • Deaktiver plugins som kun bruges manuelt, som fx backup og migrations
  • Komprimer og udsæt javascript
  • Undgå at afvikle scripts og plugins som ikke skal bruges på den pågældende side
  • Opsæt DNS Prefetch
  • Preload vigtige sider

Tema til WordPress

Det er ekstremt vigtigt at man får valgt et tema som ikke spænder ben for dig. Rigtig mange starter deres jagt på et tema ved at kigge på udseende og funktionalitet. Jeg starter med at kigge på hastighed og muligheder, fordi jeg ved at det er der man oftest ender med at blive begrænset.

Hvis jeg har frie hænder på en opgave med en hjemmeside, ender jeg oftest med følgende simple setup af tema og plugins:

Tema: Generate Press (Premium)

Plugins:

  • Autoptimizer (cache, css og script optimering)
  • Post Grid (Grafisk visning af indlæg)
  • Smushit (billedoptimering)
  • HappyForms (kontaktformular)
  • Disable Comments (For at fjerne kommentar-funktionerne globalt i wordpress)
  • Really Simple SSL (for at tvinge HTTPS og lave redirect via .htaccess)
  • HTTPS headers (for at øge sikkerhedsniveauet)
  • Instant.page (for at preloade sider)
  • WebP Express (for at bruge webp billedformat når muligt)
  • YoastSEO (af SEO grunde, og til at slå forfatter, kategori og arkiv-sider fra)

Har du brug for hjælp til at optimere din WordPress installation?

Udfyld formularen nedenfor, så tager jeg kontakt til dig - og hjælper dig med netop dit behov.